graviditet

Graviditet

Gravid? Hvordan er det nu med graviditet og familien?

Graviditet. I 9 måneder gennemgår din krop en fantastisk og underfundig udvikling. Nogen har det skønt under hele deres graviditet – andre er udfordret med diverse gener. Lev sundt, dyrk motion og nyd at din krop for en periode består af to (måske tre?) hjerterytmer!

Kost og motion under graviditeten
De fleste er godt klar over, at det er vigtigt at holde sig i en nogenlunde god form og sørge for at spise sundt, når de er gravide. Men hvilke madvarer er det en god idé at undgå, når du er gravid, og hvilke madvarer kan hjælpe din graviditet godt undervejs? Det får du svaret på i denne artikel.

Spis fisk til
Når du er gravid, så er fisk noget af det bedste, du kan gøre for dig selv. Fisk er fyldt med mange gode fedtstoffer samt D-vitamin, jern og selen – alle ting, som er optimale for dig at indtage i forbindelse med din graviditet. Dog er det vigtigt, at man holder sig fra store rovfisk samt dåsetun, da disse kan have et højt indhold af tungmetaller, hvilket i værste fald kan føre til skader på fostrets hjerne ved for højt indtag.

Husk motionen
Udover vigtigheden i at spise sundt, så spiller motion også en utroligt stor rolle både under og efter graviditeten. Hvis du har overskuddet til at gå en tur på blot 30 minutter, så er du allerede godt på vej! Derudover findes der også både yoga- og pilateshold, som er sammensat specielt til gravide. På den måde kan du give din krop nænsom træning, som er med til at styrke den, hvilket vil være en fordel for dig efter fødslen, da dine krop vil have nemmere ved at restituere og komme tilbage til dens originale form. Husk også at pakke tasken til hospitalet.

Tag vitaminer
En vigtig ting for alle gravide er at tage vitaminsupplementer. Vitaminsupplementerne er med til at give dig alle de vitaminer og mineraler, som du måtte komme til at være i underskud af i løbet af din graviditet. På apoteket kan du finde deciderede supplementer, som er udviklet til gravide, sådan at du kan være sikker på, at du får den helt korrekte dosis, som du har brug for.

Alt dette er vigtigt at have in mente under ens graviditet, men man skal selvfølgelig også huske på, at alle graviditeter er forskellige! Nogle kan døje med bækkenløsning, hvorfor det kan være svært for dem at få motioneret, hvorimod andre er friske som havørne indtil sidste øjeblik. Mærk efter, hvad der fungerer for dig og stol på din egen mavefornemmelse, når det kommer til netop din graviditet!