Babykrise, babylykke, forældrekriser, kærestetid, vand, sol, bil og over 3000 kilometer på motorvej. Det var sådan cirka ingredienserne, da et sæt førstegangsforældre tog på ferie med baby. Læs hvordan det gik, da jeg og min kæreste Jonas kastede os ud i en køreferie til Italien med vores otte måneder gamle datter Olivia.
Af skribent Justine Aagaard Rodian
Vi havde glædet os og glædet os i flere måneder. Efter godt otte måneder i lille lejlighed med meget aktiv baby trængte både baby-Olivia, far Jonas og mor her til luftforandring og en oplevelse for livet. Derfor havde vi planlagt en uges ferie i Italien ved Gardasøen, hvor vi havde lejet et hus på campingpladsen Bella Italia. Men da ingen af os havde lyst til at have tonsvis af grej og en sandsynligvis skrigende Olivia med om bord på et fly, besluttede vi os for at køre. I bil. Til Italien.
Det kunne naturligvis ikke lige sådan køres på én dag med en baby på bagsædet, og da Jonas havde to ugers ferie OG fire ugers barsel efterfølgende, havde vi masser af tid. Derfor satte vi fire dage af til at komme derned og fem dage af til at komme hjem igen og planlagde stopdage i et par byer undervejs. Alt blev bestilt og undersøgt, pakkelister lavet, babyapotek og færdigmad i kæmpemængder blev indkøbt, Olivias yndlingstegnefilm blev lagt over på iPaden, og så var vi klar til afgang.
Dag 1, Falster-Kassel (520 km)
Olivia hygger i sin autostol på bagsædet.
Dagen før afgang havde vi allerede tilbagelagt de første 100 kilometer fra København til Falster. Olivias farmor og farfar bor på Nordfalster, så derfor kunne vi ligeså godt spare de kilometer ved at starte vores tur herfra. Med lidt nervøsitet i maven kørte vi tidlig morgen af sted mod færgeovergangen Rødby-Puttgarden. Olivia blev plantet i autostol med iPad og Mickey’s klubhus og hyggede sig til vores glæde gevaldigt omme på bagsædet. Godt ovre på den anden side faldt hun i søvn og sov to timer. Så var vi i gang. Resten af turen gik uden problemer. Vi tog nogle lange pauser, hvor hun fik brugt en masse krudt. Kørte lidt igen, mens hun var vågen, og tog så den sidste lange strækning på hendes eftermiddagslur, hvor hun nappede en time, og så – vupti – var vi fremme i Kassel.
Oven på den gode oplevelse gik vi om aftenen ned i hotellets restaurant, hvor vi bestilte mad til os selv og fik varmet et glas færdigmad til Olivia. Det resulterede i total katastrofe! Hun skreg, brokkede sig, nægtede at spise, kastede med maden og var kropumulig. Vi slugte vores mad og tog duknakkede resten af vores øl med op på værelset. Og så gik vi i seng. Meget trætte.
Dag 2, Kassel-München (475 km)
Vi sov dejligt længe – helt til kl. seks. Olivia plejer ellers at stå op kl. fem! Også morgenmaden på hotellet gik helt galt. Havregrøden blev kastet til alle sider, og vi forlod igen restauranten storsvedende med hylende baby på armen. Slutdestinationen hed denne dag München, og køreturen startede igen super. Hun sov lidt, vågnede, vi holdt en lang kaffepause, kørte videre og hun nuppede to timer mere. Men så begyndte temperaturerne at stige.
Midt på dagen var det 35 grader, og nu opdagede vi, at airconditionen i vores nye bil, som faktisk var indkøbt dels til turen og altså ikke var billig(!), ikke virkede. Gru og ve! Efter en tre timers pause i det fri, hvor Olivia fik møffet en masse energi af, kørte vi videre i en stinkende varm bil. Olivia skreg og skreg og skreg. Da vi endelig kørte ind til siden, var hun våd af sved OG havde prut i bleen. Af med tøj, ny ble og så af sted igen. Endelig sov hun, og vi nåede lettede frem til München, hvor dagen blev afsluttet med roomservice og vandplask i hotelværelsets kæmpe karbad.
Dag 3, München
Dagen skulle bruges i München både for at se byen, men også for at holde en kørepause. Kloge af erfaring fra de sidste restaurantbesøg var vi ved morgenmadsbuffeten rustet til tænderne med foranstaltninger, der skulle holde madammen ved godt humør. Planen var, at Olivia fik grød oppe på værelset, og så fik hun noget hun selv kunne sidde med nede i restauranten i stedet. Så inden hun overhovedet røg i højstol, fik hun en skorpe med smøreost stukket i hænderne, som straks blev offer for Olivias skarpe tandløse gummer. Og denne gang gik det meget bedre. Hun charmede både de andre gæster og hotelpersonalet med de bredeste smøreostesmil. Omeletmanden måtte lige ned og knibe i kinden. Lettede nød vi vores morgenmad.
Mens Olivia sov formiddagslur, kørte vi München tyndt med barnevognen for at nå at se de vigtigste seværdigheder, og da Olivia vågnede efter halvanden time, fandt vi en dejlig park og gjorde hvil. Her kunne hun tumle og kigge på fugle og hunde og andre børn. Efter morgenes succes blev vi enige om, at gå ud og få en ægte wienerschnitzel på en hyggelig restaurant med gårdhave, hvor vi fik mast barnevognen ind og fandt det fjerneste hjørne. Til vores glæde var Olivia i strålende humør, spiste kiks, sang og smilede til alt og alle. Og selvom hun blev træt, nægtede hun at sove, selvom vi prøvede ihærdigt at putte, så vi kunne nyde en kold øl i fred og ro. Men hun kæmpede imod, hvilket resulterede i et gennemsvedigt og skrigende barn. Vi gav derfor op og kørte videre med barnevognen og til sidst gav hun op og sov.
Dagen blev afsluttet med en tur i hotellets iskolde pool. Det afskrækkede dog ikke barnet, der bare ville i igen. Da Olivia faldt omkuld, hyggede vi med rødvin og ost indkøbt til lejligheden og gik dødtrætte i seng en time efter, kl. 20.30.
Dag 4, München-Peschiera, Italien (425 km)
Det var meget varmt, 35 grader. Airconditionen duede ikke, og solen skinnede denne morgen fra en skyfri himmel. Men af sted, det skulle vi jo. Og det kom vi. Og nøjs, hvor vi svedte! Vi var alle tre våde ned af ryggen, hver gang vi steg ud af bilen. Og det gjorde vi tit, for Olivia sov kun 30 minutter ad gangen på grund af varmen, hvilket var forståeligt nok.
Vi holder hvil på en rasteplads et sted i Alperne.
På en eller anden måde kom vi dog frem. Vi var der kl. 17 – netop på det tidspunkt, hvor man kunne tjekke ind på ugens største udskiftningsdag i det italienske ferieland. Det betød, at der var en timelang kø, som vi værsgo kunne stille os op i. Vi troede det var løgn. Og på et tidspunkt fik vi da også fat i noget personale på stedet for at spørge, hvad vi skulle stille op med vores baby, som på det tidspunkt var både sulten og træt. ”Så”, tænkte jeg, ”nu får vi lov at komme foran og tjekke ind. Det byder de ikke os med helt små børn.” Men jo det gjorde de. Så vi måtte bare vente. Jeg kunne dog få lov til at gå hen på en græsplæne, hvor der var en lille bitte skyggeplads, så Olivia og jeg kunne sidde der, og vi slap for at stå med hende på armen i køen. Øjs, hvor vi havde krise.
Da vi endelig fik nøglerne efter halvanden times kø og kom ned til vores feriehus og fik tændt airconditionen i huset (som heldigvis virkede), fandt vi ud af, at vi selv skulle hente rejseseng og sengelinned et helt tredje sted. Ting som vi ellers havde bestilt hjemmefra. Så af sted med farmand, mens jeg gik med en efterhånden ret-ked-af-det-Olivia på armen og underholdt på bedste vis. Heldigvis var super-far hurtig og fik både hentet seng, alle vores pakkenelliker fra bilen samt vand fra det lokale supermarked på en halv time. Endelig kunne vi fodre og putte en meget træt Olivia. Dagen sluttede for os voksne på terrassen med et glas iskoldt rosévin og take-away-pizzaer, som Jonas hentede (og også lige stod i en times kø til!). Nu var vi her, nu skulle der for alvor ferieres.
Dag 5 – 11, Bella Italia, Peschiera del Garda, Italien
Fik jeg nævnt, at Olivia i denne periode døjede med både 37-ugers tigerspring, en eller anden slags uafhængighedsfase-ting OG tandfrembrud on and off? Nå, ikke?? Men det gjorde hun, og det kunne vi for alvor mærke, nu da vi fik mere tid til at slappe af. Det var nu ikke, fordi hun var sur og pyldret hele tiden, men hun havde sine øjeblikke (læs: timer), hvor intet syntes at falde i hendes smag, og sove gad hun i hvert fald ikke meget af tiden. Det var en smule frustrerende, at hun bare var sur med sur på, når nu vi havde glædet os så meget til netop denne uge. Heldigvis kunne hun ofte mildnes bare ved at sidde på fars arm. Åbenbart er det en del af uafhængighedstingen, at mor ikke må holde, men far – han må hjertens gerne. Hun knugede sig nærmest til ham, hvis jeg prøvede at tage hende over til mig. Dejligt for mine trætte arme (dog lidt sårende for moderhjertet). Knap så dejligt for fars arme, da Olivia har en kampvægt på 10,5 kg.
Hun kæmpede også lidt med varmen. Olivia er i forvejen en meget varm pige, og temperaturerne her var virkelig høje. Så hun var stort set kun iklædt ble hele dagen. Vi havde forestillet os, hun skulle stå ude i barnevognen og sove, men hun skreg, så snart hun blev lagt i. Det var simpelthen så varmt. Så hun blev puttet inde i huset med airconditionen tændt, indtil hun sov. Vi var meget nervøse for, at hun skulle blive forkølet eller noget, hvis hun fik for meget aircondition, så vi slukkede den, så snart rummet var nedkølet – også om natten. Og tændte igen, hvis det blev for varmt.
Mor og Olivia tager en dukkert.
Som sagt var Olivia ikke sur hele tiden. Hun er en ægte vandhund og med næsten fyrre graders varme, en kæmpe sø og utallige forskellige pools til rådighed var der rig mulighed for netop det. Vi badede hver dag – gerne flere gange hver dag, og hun elskede det! Smilet sad klæbet til munden, og benene spjættede af bar ivrighed, hver gang vi nærmede os vand. Der var også babygynger rundt omkring, og det var også et hit. Men det bedste var næsten at observere de andre større børn, der legede over det hele. Og fugle der var på hele vores grund. Nok fordi det var et mekka af krummer og kiks fra Olivias otte daglige måltider. Og så opdagede hun også en anden sjov ting; tissemyrer! Efter at have nærstuderet dem omhyggeligt blev de nuppet med pincetgreb og mast til plukfisk, de stakkels myrer. Heldigvis fandt hun ikke på at putte dem i munden…
Når Olivia engang imellem tog en lur på et par timer, smed vi os direkte på hver vores solstol og læste bøger eller sov. Det var skønt ikke at tænke på tøjvask, rengøring, arbejde og tusind andre ting, men i stedet bare slappe helt af, så snart vi fik mulighed for det. Og når Olivia var puttet om aftenen grillede vi og drak rødvin og gintonics og spillede spil og holdt os de fleste dage oppe til kl. 22-23-stykker, hvilket er meget sent for os.
Vi havde inviteret Olivias mormor med fly ned til os et par dage, mens vi var i Italien, og det var en super ide. Ikke nok med, at hun selv fik lidt dejlig sol og ferie og aftenhygge med Jonas og jeg, så fik hun også lært Olivia at kende på helt nye måder. Hun puttede Olivia en aften, mens Jonas og jeg gik ind til byen og spiste en lækker middag og kiggede butikker og holdt i hånd. Det var helt skønt, at vi også havde mulighed for at gøre lidt bare os to, mens Olivia hyggede sig med mormor. Og så synes jeg, det var dejligt at være på ferie med min mor igen. Det er efterhånden en del år siden, vi har været det.
På tur i Verona by på en meget varm dag.
Udover at hygge på selve campingpladsen var vi også inde i Verona by (ja, den der med Romeo og Julie) og på et kæmpe marked. Under begge dele sad Olivia og hyggede sig i barnevognen, eller var på fars arm. Der var ingen problemer. Hun var i strålende humør, så snart vi foretog os noget, og vi fik mange smil og ”Bellisima”-tilråb med på vejen.
Det var en dejlig uge i Italien. Men så var vi også klar til at komme videre.
Dag 12, Peschiera – Innsbruck (260 km)
Kloge af skade besluttede vi os for først at køre om aftenen, når det var blevet lidt køligere, da vi igen skulle nordpå efter en uges tid. Vi skulle checke ud af campingpladsen inden kl. 10 om formiddagen, men allerede kl. 8 kørte vi af sted – kun 20 kilometer nordpå, hvor vi var så heldige, at Olivias farmor, farfar, faster, onkel og to fætre på henholdsvis 1 år og 3,5 år camperede. Her skulle vi være indtil om aftenen, hvor vi ville køre den forholdsvis korte tur til Innsbruck, når Olivia var gået til nat.
Vi havde en superdag. Olivia var helt skudt i sin 1-årige fætter Ludvig, og de hyggede hele dagen med vandpjask og bare numser i badebassin. Efter aftensmad kørte vi af sted og ankom til Innsbruck ved 22-tiden. Et eller andet sted vidste vi jo godt, at vi ikke bare kunne bære Olivia op i seng og så ville hun sove videre. Sådan et barn er hun simpelthen bare ikke. Og ganske rigtigt slog hun øjnene op, da vi febrilsk kørte rundt uden for hotellet, der lå midt i byen, og prøvede at finde en p-plads. Vi måtte nøjes med en p-kælder, som lå et stykke derfra, og da vi havde rimeligt meget udstyr, besluttede vi at rigge barnevognen til og fylde tasker i. Som sædvanlig ville Olivia være på fars arm, så det kom hun, mens mor oksede gennem Innsbrucks gader, der var fyldt med festglade unge (det var jo lørdag aften), med en barnevogn der var læsset, så jeg ikke kunne se over den! Ind på hotellet, som havde en lille bitte elevator, hvor barnevognen ikke kunne være. Her måtte Jonas træde til og slæbe først tasker og så barnevogn op, mens hotellets natportier forundret så til. Først ved midnat fik vi puttet Olivia, og smed os selv helt udmattede i sengen.
Dag 13, Innsbruck
Efter en god nats søvn var vi klar til sightseeing i Innsbruck by – en charmerende lille storby midt i Alperne. Her var temperaturerne mere babyvenlige, og efter at have spist morgenmad ude (garderet med skorper og smøreost) tog Olivia to og en halv times formiddagslur i barnevognen, mens vi travede byen tynd. Olivia var i et strålende humør, da hun vågnede igen, så vi prøvede lykken med at spise frokost ude endnu engang. Super succes. Igen blev der smilet og grinet til samtlige gæster, der måtte over og dikke-dikke. Vi fik varmet lidt medbragt færdigmad til Olivia, men efterhånden var hun mere interesseret i vores mad, så jeg måtte dele min lasagne med hende. I det hele taget fik hun smagt utrolig mange nye ting på ferien, og hun spiste glædeligt det hele.
Ud på eftermiddag blev Jonas og jeg enige om, at nu da Olivia var blevet så interesseret i dyr, skulle vi i den nærliggende Alpenzoo, der kun lå 1,5 kilometer fra vores hotel. Ingen sag for os, tænkte vi. Desværre havde vi ikke tænkt over, at en alpezoo selvfølgelig lå oppe i alperne, hvilket betød at vejen gik nærmest lodret op ad bakke. Olivia sov sødt i barnevognen, mens vi begav os op til toppen, og hold nu op hvor kan halvanden kilometer være langt. Vi asede og masede og nåede da også toppen – helt prustende og gennemsvedige. Også inde i selve zooen gik det op-op-og-op, så da Olivia vågnede ved ankomst kom hun på fars arm, mens mor her prustende fulgte trop med barnevognen. Næste gang tager vi klart bilen derop!
Olivia var tosset med odderne, der slog kolbøtter lige for næsen af hende.
Nå, men selve dyrekiggeriet var Olivia helt med på. Især dyrene i akvarierne, hvor hun kunne komme helt tæt på, fik hendes udelte opmærksomhed. Odderne var legesyge og svømmede helt hen foran hende og slog kolbøtter til hendes store glæde. Men det bedste var skildpadderne, som hun syntes var meget spændende. Så selvfølgelig valgte hun da også en skildpadde-bamse, da vi syntes, hun skulle have et lille minde med hjem fra souvenirbutikken. Sikke mange historier hun fortalte den på vej ned ad bakken, hvor hun lå i barnevognen. Til sidst faldt hun i søvn med sin lille skildpadde i armene.
Da hun havde fået nogle gode lure i løbet af dagen, syntes vi ikke, vi gad sidde på hotellet til aften, så vi tog dælme ud for at spise på restaurant igen. Efterhånden var vi blevet ret gode til at holde hovedet koldt, og igen gik det uden problemer og med masser af charmesmil til tjenere og gæster.
Dag 14-15, Innsbruck-Schweinfurt (450 km) og Schweinfurt-Hamburg (500 km)
Efterhånden var vi så rutinerede i køredagene og -rutinerne, så de forløb helt uden problemer og uden nævneværdige episoder. Hvilket nok også skyldtes, at temperaturerne ikke oversteg 25 grader. Halleluja!
Dag 16, Hamburg
Inden vi kørte de allersidste kilometer havde vi en hel dejlig dag i Hamburg, der startede med, at Olivia sov til 6.30. Vi boede på et lejlighedshotel tæt på centrum, og det var skønt selv at kunne lave mad igen efter alle de restaurantbesøg. Dagen gik som sædvanlig med sovende eller siddende Olivia i barnevogn og os på sightseeing og pauser på hotellet. Dagen blev afsluttet med hjemmelavet mad på hotellet og en flaske rødvin, da Olivia var lagt i seng.
På sightseeing i Hambürg by.
Dag 17, Hamburg-København (340 km)
De sidste kilometer blev kørt uden problemer, og trætte, men glade, vendte vi hjem til vores lejlighed på Amager, hvor Olivia genså sit værelse og alt sit legetøj, som hun glad sad og legede med hele aftenen indtil hun blev puttet i sin egen seng.
Når vi ser tilbage…
Er vi SÅ glade for, at vi tog af sted. Alt i alt gik det jo bare så fint. Olivia var hverken syg eller køresyg, og både bil og barnevogn holdt uden problemer, hvilket var fire af de scenarier, vi på forhånd havde snakket om kunne ødelægge hele turen. For mig, der har været på barsel i otte måneder, var det vidunderligt med lidt luftforandring, og det tror jeg også, det var for Olivia. Hun har lært så meget på de par uger og har virkelig taget et kæmpe skridt fremad i sin udvikling både kropsligt og sprogligt. Og mor og far har i virkeligheden også lært en masse, f.eks. at tage tingene, som de kommer. Nå ja, og så er vi blevet super til at spise ud hele familien, for vi har naturligvis fortsat den gode oste-skorpe-restaurant-besøg-stime herhjemme. Herfra skal kun lyde en kæmpe opfordring til andre børnefamilier om at komme af sted, hvis I har mulighed for det.
Rejs nu!
Læs også interview med Martine Bentsen, der er medforfatter til bogen “Rejs med børn”. Se hvorfor hun opfordrer jer til at komme af sted!
Flyve med baby?
Sådan klarer du og baby flyveturen på bedste vis!
