Et overbeskyttet barn, der ikke får lov til at tumle rundt og mærke virkningerne på sin egen krop, udvikler ikke sin motorik optimalt. En undersøgelse viser desuden, at børns motorik bliver bedre, hvis man aktivt hjælper barnet med at stimulere sine sanser. Læs her hvordan.
“Barnets motoriske udvikling sker systematisk fra hovedet og nedefter. Det ene motoriske stadie skal færdiggøres, inden barnet går til det næste. F.eks. skal barnet være i stand til at holde sit hoved og kunne dreje i ryggen, inden det kan sidde alene. Udtrykket “man skal kunne kravle før man kan gå” skal forstås helt bogstaveligt, når det gælder barnets motoriske udvikling.”
Kilde: Sundhedsinformationen.dk.
Det begynder tidligt
I undersøgelsen ‘Tidligere Indsats’ viser bevægelseskonsulent og underviser ved UC Lillebælt Anne Brodersen og læge Bente Pedersen, at børns motorik kan forbedres ved stimulering af de tre sanser; labyrintsansen, følesansen og stillingssansen. De har undersøgt 500 børn i alderen 0-3 år og har fundet ud af, at sanserne ikke var korrekt udviklet hos halvdelen af de undersøgte børn ved fødslen. De fandt dog også ud af, at man som forælder eller pædagog aktivt kan hjælpe udviklingen af sanserne på vej.
“Vi kalder dem de primære eller de primitive sanser, fordi de udvikles som det første. Når fostret er otte-ti uger gammelt, har det både en følesans og en labyrintsans. Nogle uger senere kommer stillingssansen. De tre sanser arbejder sammen, så barnet kan holde balancen,” siger Anne Brodersen.
Kilde: Bupl.dk.
Labyrintsansen
Labyrintsansen sidder ved det indre øre og er fyldt med væske, der bevæger sig, når man flytter hovedet. Det er et slags system, der fortæller hjernen, hvad hovedet laver, hvad enten det så er at slå koldbøtter, vejrmøller eller andet. Det skal sørge for, at man har en ordentlig balance. Børn, hvis labyrintsans ikke fungerer, har en dårlig balance og er ikke vilde med at kaste sig rundt. Men det er netop det, der skal til for at udvikle denne sans.
“Labyrintsansen trænes ved at sætte bølgegang i væskerne, og det sker ved at gynge, trille, hoppe og svinge. Det er alt det, børn elsker, og kan for eksempel forklare, hvorfor børn er så vilde med at hoppe i senge. De kan slet ikke lade være, hvis de skal stimulere deres labyrintsans,” fortæller Anne Brodersen.
Kilde: Bupl.dk .
Følesansen
Denne sans sider i huden og i slimhinderne og skal stimuleres for at gøre barnet bevidst om sin krop. Mange mennesker har ikke en god fornemmelse for deres krop. Og børn med en overfølsom følesans bryder sig ikke om berøring og har på den måde svært ved at indgå i lege m.m. Børn skal berøres, og Anne Brodersen og Bente Pedersen foreslår, at de små børn får tøjet af en time dagligt, hvor de får lov til at tumle rundt og slå sig lidt for at blive bevidst om deres krop.
Stillingssansen
Stillingssansen sidder i led, sener og muskler og arbejder sammen med de andre to sanser for at opnå kropsbevidsthed. Hjernen sender via de andre sanser besked til stillingssansen, som dernæst gør musklerne klar til situationen. Hvis de andre to sanser ikke fungerer optimalt, vil barnet ikke være særlig bevidst om sin krop og sansynligvis være klodset.
Vil du vide mere, så læs fx. også bøgerne ‘Grundmotorik’, ‘Brug din Krop’ og ‘Teorien bag Børns Bevægelse’ af samme forfattere.
Køb Grundmotorik til 315 kr. hos SAXO.com
Køb bogen Brug Din Krop for 285 kr. hos SAXO.com
Hvordan stimulerer jeg mit barn?
Spædbørn udvikler sig ikke ved at ligge stille hele dagen, så det vigtigste er, at man foretager sig noget med barnet. Og det drejer sig egentlig mest om de små og hyggelige lege, man alligevel laver med barnet.
“Det er ikke meningen at samværet med barnet skal bestå af “programmer”, du skal igennem med barnet i løbet af dagen. Tværtimod skal du primært være sammen med dit barn på en naturlig måde og gøre de ting, som du lige netop har lyst til, hvis barnet vel og mærke også synes, at det er sjovt.”
Kilde: Sundhedsinformationen.dk.
Gode råd
– Rør ved barnets ben, arme, ansigt m.m. På den måde hjælper man barnet med at gøre det bevidst om sin krop samtidig med, at mange børn synes, at det er dejligt. Respekter dog altid barnets grænser – hvis barnet fx. ikke kan lide at blive berørt i ansigtet.– Tag initiativet og start små lege med barnet. Tag gerne udgangspunkt i, hvad barnet kan eller lige har lært og øv det. Har barnet fx. lige lært at løfte hovedet, kan I lege løfte-sænke-legen lige så længe, barnet synes, at det er sjovt.
– Ros barnet ved at fortælle, hvor dygtigt det er, når I leger lege, der udfordrer barnets motorik.
– Vælg legestunderne, når barnet er oplagt – dvs. mæt og udhvilet. På den måde får I de bedste legestunder sammen.
Kilde: Sundhedsinformationen.dk.
Et barn, der er sikker i sine kropsbevægelser, har nemt ved at indgå i forskellige nye lege og oven i købet få succes i legene. Det betyder meget for barnets videre lyst til at kaste sig ud i nye lege og andre udfordringer. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på børns motoriske udvikling fra start.
“Har du en fornemmelse af, at dit barn udvikler sig motorisk langsomt, skal du drøfte det med din læge og sundhedsplejerske. De kan fortælle dig, hvor du evt. kan få vejledning i stimulation af barnets motorik. Men I kan også gå til familiesvømning og forældre/barn-gymnastik, det findes i næsten enhver kommune, og det kan alle børn og forældre have stor glæde af.”
Kilde: Sundhedsinformationen.dk.
Læs også indlægget Babybad i bolde!
Et badekar fyldt med legebolde er et kæmpe hit!
