Mød dit barn
– og alle dets følelser
Ønsker du en nær og åben relation med dit barn? Ønsker du at være dig selv sammen med dit barn? Ønsker du at være ærlig omkring dine behov og grænser? I denne bog finder du redskaberne og tænkningen, som hjælper dig med at møde dit barn på en ligeværdig, men ikke en ligestillet måde. Her finder du svar på, hvad det indebærer og hvorfor det er værdifuldt for børn og helt konkret hvordan du kan gøre det.
Om forfatteren
Herdis Palsdottir er specialpædagog og er uddannet familieterapeut fra Kempler Instituttet i Danmark. Hun er i dag tilkmyttet Relationscenteret, hvor hun tilbyder kurser og uddannelser.
Læs et ekslusivt uddrag af bogen hér
”Det modsatte af kærlighed er ikke had, men afvisning”
Vores måde at møde børn på afspejler den måde, vi selv er blevet mødt af vores egne forældre og omsorgspersoner.
Måske har du:
- fået en autoritær opdragelse med mange forbud og ofte hørt sætningen: ”DU SKAL!”?
- oplevet, at dine forældre var eftergivende, så du aldrig rigtig vidste, hvad du skulle og måtte?
- Følt, at dine forældre var fraværende og ikke så dig?
Det sætter sig alt sammen spor i den måde, du møder dit eget barn. Grundlæggende møder du børn, som dine forældre mødte dig. Og børn møder dig, som du møder dem. Hvis du vil skabe forandring, må du derfor begynde med dig selv. Mød dit barn giver dig viden om – og konkrete redskaber til – hvordan du kan sætte personlige grænser, uden at afvise barnets følelser. Bogen handler ikke om en opdragelsesmetode, men om hvordan du med personlig og ærlig kommunikation møder dit barn dér, hvor det er, og hvordan du undgår at falde ind i uhensigtsmæssige mønstre. Sådan skaber man en frugtbar og givende relation til sit barn og møder det på en ligeværdig, men ikke ligestillet måde.
Udgivet 22. november 2011
Bogen koster 119 kr hos ForlagetAronsen.dk