Test af Ergobaby cover og sutte-pads

Det er blevet et hit med bæreseler – og med god grund: babyer elsker dem, og det giver mor to frie arme. Og så er det hyggeligt og trygt.

Der findes et hav af bæreseler, til gengæld findes der underligt nok ikke ret mange covers til dem. Jeg har for eksempel en Beco bæresele, og de laver ikke covers, så jeg måtte gå til konkurrenten Ergobaby, som til gengæld lover at deres covers passer til de fleste bæreseler. Og de passer også fint til min Beco. Jeg kan se, at både fleececover og regncover kan knappes fuldstændig fast til Ergobabyen, og det kan det trods alt ikke til min Beco, men det fungerer faktisk fint lige at vikle en af stropperne fra coveret rundt om stropperne på min Beco og knappe dem fast.

ergobaby

Bunden af coveret strammer jeg lidt ind med snørerne, og putter ud over babys fødder og så sidder det faktisk fint fast og til. Der er hætte på både fleece- og regncover, som kan snøres ind, og det fungerer også rigtig godt.

Men hvorfor overhovedet bruge et cover? Hvorfor ikke bare smække ungen i en flyverdragt og ned i selen? Det kan man også sagtens, men det er lidt som at proppe Michelin-manden ned i et syltetøjsglas. Derfor er det smart med et cover. Det er også smart, at man bare kan tage coveret af, hvis man går ind i en butik, hvor der er varmt, i stedet for at baby skal helt ud af bæreselen og flyverdragten skal af og på igen.

ergobaby Når først, man har fundet ud af hvordan, er det lynhurtigt at knappe coveret på, og det varmer. Jeg er dog ikke sikker på, at det kan holde til en snestorm eller mange minusgrader over længere tid – men spørgsmålet er så, om man ville have baby i bæresele ude under de forhold? Men det fungerer fint, når jeg lige skal ned at handle. Regncoveret holder tørt og kan bruges både for sig selv og udenpå fleececoveret.

Men så er der designet…. Findes der en lov, der siger, at bæreselecovers SKAL være grimme? Ergobabys er helt klart det pæneste på markedet, og det siger mere om konkurrenterne. Fleece er okay, men hvorfor ikke lave det i lækker (økologisk) uld? Og hvorfor kommer det kun i marineblå med bordeaux for? Hvorfor ikke en neutral sort eller i et udvalg af flotte farver? Det gør det så åbenbart også – altså kommer i sort, men jeg har ikke kunne finde det i sort.

Ergobaby har til gengæld set helt rigtigt med deres sutte-pads, fordi mange babyer – inklusiv min – sutter på selerne, og det kan de godt blive lidt snaskede af. Med sutte-pads kan barnet sutte løs, og de er lige til at knappe af og vaske. Genial opfindelse! ergobaby

Jeg gik ud fra, at de selvfølgelig var økologiske (ligesom min bæresele er), når nu de er til at blive suttet på, og blev derfor slemt skuffet, da der blot stod 100% bomuld. Æsken er ’biologisk nedbrydelig og lavet af genbrugspapir’, men hvad med produktet? Når man går ind på Ergobabys hjemmeside, står der dog, at de er 100% økologiske, men hvorfor står det så ikke på selve pads’ene? Det viser sig at være fordi de både kan fås i en økologisk og ikke økologisk version.

Sutte-pads er set til 85 kr.
Fleececover er set til 380 kr.
Regncover er set til 380 kr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *